14 maj

Hvad er dit perspektiv?

Det kan godt være, at vi sjældent tænker over det, men når vi fortæller historier, så vælger vi ud, hvad det er vi deler med andre. Vi vælger perspektivet, vi vælger hvor fokus ligger og vi vælger, hvor mange detaljer vi tager med.

Historien om mig lige nu, kunne være om en soloselvstændig, der omend lidt skæv, havde en klar vej at gå. Men zoomer jeg lidt ud, så er det en del mere rodet, jeg er bogstavelig talt blevet flyttet fra et trygt og velkendt sted, til et nyt, hvor jeg skal til at finde ud af mange ting forfra.

Det betyder, at alt bogstaveligt talt roder. Det roder i mit hjem, og det roder nok også i min virksomhed. For hvor er det egentlig, at alting skal være? Har det en plads? Skal jeg finde en plads til det, eller er det på tide, at nogen andre skal have det? Når en sådan situation så blandes sammen med en verdensomspændende pandemi, der har gjort alles hverdag ny, så er det ikke verdens letteste sag, at komme på plads i de nye omgivelser.

Indtil videre er mange ting blevet flyttet – mange gange! Nogen har fundet en plads, noget er kommet i kasser, der skal i kælderen, mens andet er blevet genfundet og har husket mig på, hvor jeg kommer fra, mine historier, mine tidligere visioner og idéer.

Jeg har ikke truffet nogle vilde beslutninger, selvom jeg havde planer om et hjem i mange farver. De kommer måske. Lige nu har jeg givet mig selv lov til at tage mig god tid. Til at mærke, hvad det egentlig er, der er vigtigt for mig at arbejde videre med. Hvordan jeg sørger for at have mig selv med, når jeg går ind i noget. Og så har jeg besluttet at genoplive et projekt, der har ligget stille i et stykke tid.

Så ja, min historie er rodet, og lidt uoverskuelig lige nu. Men det gode ved vores personlige historier er, at de hele tiden udvikler sig, for det gør den der fortæller dem. Vi finder ud af, hvad der er vigtigst at dele lige nu.

Hvad er dit perspektiv lige nu?

30 mar

At dele historier i en coronatid

Naturens kræfter

I sidste uge var jeg sammen med mennesker fra Italien, Alaska, Californien, England. Vi mødtes online, 35 personer, samlet om at finde og dele vores historier. 

Jeg blev mindet om, at naturen er stærk, at den ved hvad den gør, at den upåvirket klør på. Jeg hørte høgens skrig og så ørnens dyk, jeg så jorden blive brudt af en genstridig plante, der ikke passede ind, men som fortælleren heller ikke nænnede at hive op. Jeg så de træhuler, som jeg aldrig fik bygget, og smagte på saftige figner. Alt sammen mens jeg sad og lyttede til historier, der var blevet skabt på 7 minutter. 

I de minutter vores samvær varede, lærte jeg mennesker at kende, som jeg aldrig havde mødt før. Vi var til stede på tværs af kontinenter og tidszoner, og åbnede vores hjerter og fortællinger for hinanden.

10 maj

Når vores historier skaber forandringer – Jacob A. Riis

“The world forgets easily, too easily, what it does not like to remember.” Jacob A. Riis

Jacob A. Riis

Vores historier og oplevelser er vores ejendom, og de er en del af os. Og nogen gange er vi vidne til noget, som vi bliver nødt til at gøre noget ved. Så kan vores historier nærmest blive aktivistiske. Read More

08 maj

Tidsrejsen

“The more things change, the more they stay the same” Alphonse Karr.

Forleden var jeg på biblioteket, et sted jeg kender rigtig godt for i flere år, inden jeg blev 18 og dermed for gammel til en lille løn, var det min arbejdsplads. Her havde jeg en efter-skoletid med masser af bøger, søde biblioteksgæster og ikke mindst dejlige kollegaer. Det var et lille helle for mig, omgivet af alverdens fantastiske fortællinger. Det er en af de bedste arbejdspladser jeg har haft, og vi fik ofte kage. Biblioteket lå i en gammel bank, en smuk bygning og på det tidspunkt var den næsten nyrenoveret. Og indretningen var primært holdt i grønne reoler og muligvis en hvidgul på væggene.

Bibliotek Read More

08 mar

Vagina Warrior – Hvordan historier kan starte en bevægelse

Det var min plan at skrive noget klogt og smart om 8.marts. Jeg var godt på vej ind i jungle af kønspolitik, kvoter, rollemodeller og en udforskning af, om det vitterligt stadig er en kamp i Danmark og ikke en markering af, at der kan være plads til flere værdier i et samfund osv, osv. Det kan være, at det bliver et indlæg jeg deler en dag.

På denne Kvindedag, vil jeg i stedet henvise til en TED Talk, der har inspireret mig i dag, og som forhåbentlig vil give dig noget. Jeg valgte den i morges, da jeg lavede en search på happiness og faldt over den her:

Happiness in Body and Soul”.

Eve Enslers talk fra 2004 handler om hvordan historier kan ændre liv. Og i dette tilfælde hvordan hendes nysgerrighed, indsamling og formidling af historier, satte en hel bevægelse i gang af Vagina Warriors, der blandt andet har resulteret i begyndelsen til enden på omskæring af kvinder i Kenya.

Stories citat Eve Ensler

Da Eve først begyndte at optræde med Vaginamonologerne, opdagede hun, hvordan kvinder efterfølgende havde lyst til at dele deres historier med hende. Ved at være åben, sårbar og vise noget af sig selv, indgød hun mod hos kvinder, der aldrig før havde fortalt deres historier til nogen.

Det er det, der sker, når vi deler vigtige historier med hinanden. Vi mærker, hvilke følelser det sætter i gang hos os, vi genkender oplevelser, vi mærker hinanden, og vi beundrer det menneske, der har sat det i gang hos os. Det er stærkt og det er første skridt til forandring, til accept, til handling og måske til heling.  

Se filmen her og del gerne dine tanker på facebook. Eller send en mail til mig på ditte@u-story.dk

20 dec

Julens historier

På mit fjernsynsbord står der i øjeblikket en ældre herre med rød hue. Han ser meget tålmodig ud, med hænderne placeret dybt i lommerne og med et åbent, lyttende ansigt. Jeg har selv skabt ham; Altså, jeg har siddet som barn på mit værelse med en hvid gipsfigur, en pensel og en række forskellige farver. Forsigtigt og med større præcision end jeg ville kunne præstere i dag, gav jeg gammelnissen liv, penselstrøg for penselstrøg, farve efter farve, med effekter og en perfekt rød næse og kinder.

Han har fulgt mig i tykt og tyndt siden da. Måske er han nogle år blevet dømt ude til fordel for mere prangende julepynt, og han har også mistet et stykke af den ene fod, men han står stadig. Sidste år var intet af mit gammelkendte julepynt oppe, og det føltes helt forkert at fejre december i en fremmed lejlighed, men efter et hårdt break-up var der ikke andre muligheder.

Da jeg åbnede min julekasse i år, og først så hvad der var tilgængeligt (resten står stadig opmagasineret), blev jeg lidt skuffet over min nissemand og hans skårede fod, for var der mon en plads til ham her i mit nye, midlertidige hjem? Men han står der på fjernsynsbordet og kigger og sørger for, at det nok skal blive jul igen i år. Min nye kærestes beundring over malearbejdet sender mig tilbage til mit gamle værelse, til en julestemning, jeg rent havde glemt.

Nogle gange ligger vores historier gemt i de små detaljer, og ved at give os selv tid til at genfortælle dem, opdager vi glemte detaljer fra vores liv. Har du en julehistorie der gør dig varm om hjertet? Prøv at del den med andre, og se hvad der sker 🙂

Glædelig jul!!

Ditte fra U-story

Nissemand