17 jun

What’s In It For Me?

What’s in it for me? Det har været et mantra i meget lang tid, og i sig selv ikke så mærkeligt, for vi lever i en tid med høj stress, mange distraktioner og en konstant følelse af, at der er noget vi ikke når. Så når vi investerer vores tid og kræfter i noget, så skal der også være et pay off, noget der gør, at det var klogt, at bruge tiden på det. Og jo mere pressede vi er, jo vigtigere bliver det, at det vi får ud af noget er klart og tydeligt allerede fra starten.

Hvad sker der så, når spillereglerne bliver vendt på hovedet? Når vi ikke skal til træning, mødes med vennerne, til bestyrelsesmøder og alt det andet? Når vi i al frivillighed bliver tvunget til at holde os for os selv, og kun mødes gennem en skærm. Har vi så mere tid? Tør vi så godt spilde tiden? Vil vi godt prøve noget nyt? Tør vi stoppe med at spørge “What’s in it for me?”

Coronanetværk

I de første uger af nedlukningen, så jeg utrolig mange videoer på Facebook, noget jeg ellers ikke gør. Jeg fulgte med i forskellige sider og deltog på onlinemøder med fremmede og hørte jazzkoncert fra en dagligstue. Jeg talte meget i telefon med folk, lange samtaler om corona, sårbarhed, frygt, håb og alt muligt andet. 

Jeg startede et netværk op i samarbejde med det lokale erhvervsråd, der som jeg havde oplevet et kæmpe behov hos medlemmerne for at snakke. Det blev til TønderBusinessTalerSammen, et ugentligt online møde for virksomhedsejere, der mestendels var alene om forretningen. For nogen var det første gang de deltog på et onlinemøde, og der var noget etikette og teknik der skulle læres, andre havde styr på det. Nogle kom med konkrete forventninger, andre deltog af ren nysgerrighed. Nogle så jeg kun den ene gang, andre næsten hver gang. 

Over tid har jeg selv haft andre møder med en del af deltagerne, hvor vi har lært hinanden bedre at kende, hvor vi har sparret på konkrete problemstillinger, og hvor vi har delt idéer. Vi har plantet frø for samarbejde og udvikling, og jeg ved, at der helt konkret er blevet sendt fakturaer på baggrund af onlinemøderne. 

That’s what’s in it for me

Møderne foregår stadig. Behovet for at snakke om corona stilner langsomt af, og afløses af reflektioner om de foregående måneder. Nysgerrigheden er stadig en trofast følgesvend. Vi lærer mere om hinandens meget forskellige virksomheder, visioner og personlighed. Der bygges stærke fundamenter, som jeg i al beskedenhed håber på kan blive til væsentlige fyrtårne i fremtiden. Målet er ikke konkret, jeg ved ikke, hvad jeg får ud af, at afholde møderne. Jeg ved ikke hvem der kommer, hvem der har lyst til at bruge en time i selskab med mere eller mindre fremmede, men jeg ved, at om jeg kigger på 4 eller 15 små vinduer med mennesker der kan, vil og tør, så lærer jeg noget på det professionelle eller det personlige plan. Forhåbentlig har jeg givet noget videre til de andre deltagere og så ved jeg, at jeg har styrket mit lokale netværk.

Skal du være med?

Næste møde er d.25/6. Det er det sidste inden sommerferien, og der er stadig et par pladser, hvis du vil med, også hvis du ikke bor i Tønder: Tilmeld

14 maj

Hvad er dit perspektiv?

Det kan godt være, at vi sjældent tænker over det, men når vi fortæller historier, så vælger vi ud, hvad det er vi deler med andre. Vi vælger perspektivet, vi vælger hvor fokus ligger og vi vælger, hvor mange detaljer vi tager med.

Historien om mig lige nu, kunne være om en soloselvstændig, der omend lidt skæv, havde en klar vej at gå. Men zoomer jeg lidt ud, så er det en del mere rodet, jeg er bogstavelig talt blevet flyttet fra et trygt og velkendt sted, til et nyt, hvor jeg skal til at finde ud af mange ting forfra.

Det betyder, at alt bogstaveligt talt roder. Det roder i mit hjem, og det roder nok også i min virksomhed. For hvor er det egentlig, at alting skal være? Har det en plads? Skal jeg finde en plads til det, eller er det på tide, at nogen andre skal have det? Når en sådan situation så blandes sammen med en verdensomspændende pandemi, der har gjort alles hverdag ny, så er det ikke verdens letteste sag, at komme på plads i de nye omgivelser.

Indtil videre er mange ting blevet flyttet – mange gange! Nogen har fundet en plads, noget er kommet i kasser, der skal i kælderen, mens andet er blevet genfundet og har husket mig på, hvor jeg kommer fra, mine historier, mine tidligere visioner og idéer.

Jeg har ikke truffet nogle vilde beslutninger, selvom jeg havde planer om et hjem i mange farver. De kommer måske. Lige nu har jeg givet mig selv lov til at tage mig god tid. Til at mærke, hvad det egentlig er, der er vigtigt for mig at arbejde videre med. Hvordan jeg sørger for at have mig selv med, når jeg går ind i noget. Og så har jeg besluttet at genoplive et projekt, der har ligget stille i et stykke tid.

Så ja, min historie er rodet, og lidt uoverskuelig lige nu. Men det gode ved vores personlige historier er, at de hele tiden udvikler sig, for det gør den der fortæller dem. Vi finder ud af, hvad der er vigtigst at dele lige nu.

Hvad er dit perspektiv lige nu?