I samarbejde med Tønder Erhvervsråd og Caféakademiet i Tønder, afholder U-story workshop om at bruge personlig storytelling i sin virksomhed for iværksættere og selvstændige.
“Storytelling er blevet en vigtig del af al markedsføring og især ”personal branding” konceptet, når man er selvstændig erhvervsdrivende. Men hvad vil det egentlig sige, hvordan finder man sine historier og ikke mindst, hvordan bruger man dem i sin virksomhed? Workshoppen fokuserer på de personlige historier, som er en del af virksomhedens DNA. Du lærer kunsten af bruge personlig storytelling i din forretning til at forbedre kommunikationen med dine kunder, samarbejdspartnere m.fl. Gennem øvelser skærper du dine egne historier samtidig med, at de får redskaber til at lytte og give feedback, og du vil konkret gå hjem med en historie, du kan bruge i din markedsføring, eller som kan deles på anden vis.
Ditte Madvig Evald, ejer af U-story, vil stå for denne workshop. Med U-story er det den personlige historie, der er i centrum, og det potentiale der er i at finde, fortælle og dele sin egen fortælling.
Mød op med lysten til at være aktiv. Et af principperne bag denne workshop er, at jo mere du giver af dig selv, jo mere får du igen.”
Læs mere om Caféakademiet, og hvordan du tilmelder dig lige her.